Med 30 års baggrund i militæret som bl.a. officer og pilot, 5 års udsendelse som Senior National Representative i USA og tidligere aktiv del af antiterror og special operationsmiljøet nationalt og internationalt, er der masser af dyrt købte erfaringer at trække på, når Jan Nielsen afholder foredrag og workshops.
Siden 2014 har Jan Nielsen fløjet som pilot på Akutlægehelikopteren, hvor hverdagen byder på scenarier, hvor teamwork og fokus er nøglen til succes.
I en årrække var Jan Nielsen formand for Forsvarets Pilotforening, som var en faglige organisation for piloter ansat i militæret. Her var empati, tillid og saglighed grundpillen i samarbejdet i mellem forsvarets ledelse, pilotforeningen og medlemmerne.
I 1992 blev Jan Nielsen Europamester i Ju-Jitsu, og dyrker i dag Aikido på motionsplan. Kampsportens indflydelse giver både fokus og afslappet parathed, hvor der er mange paralleller til erhvervslivet i forhold til aktion og reaktion.
Jan Nielsen er aktiv jazzmusiker og har optrådt sammen med både internationale og nationale jazzikoner. Timing, flow og kommunikation såvel som at være på og tilstede i nuet, er en stor del af jazzmusik.
Få inspiration til din virksomhed – booking + 45 42 72 81 04 eller jan@jazzman.eu